Ambassadører ved stiftelsen i 2012

Lisbeth Zornig Andersen

"Det er på tide, at landets unge får mere indflydelse og bliver taget alvorligt i den demokratiske debat. Jeg kan kun give min fulde støtte til et initiativ som Youglobe, der kan samle de unge og målrette deres stemme og synlighed i samfundet."

Lisbeth Zornig Andersen er tidligere formand for Børnerådet, strategisk it-rådgiver, direktør i Huset Zornig samt bestyrelsesmedlem på IT Universitetet og Det Sociale Netværk.

Kristian Leth

"Hvis unge er med i nyhederne, er det som cases eller statistikker. Man lytter ikke til de unge, man kigger på dem – og undrer sig. Det vil YouGlobe lave om på ved at involvere de unge – og få dem til at føle sig som en del af det samfund, de snart skal overtage".

Kristian Leth er forfatter, skuespiller, musiker samt radio- og tv-vært. Desuden fungerer han som konsulent og rådgiver for blandt andet Kulturministeriet og holder foredrag om unges medievaner.

Carsten Holst

"YouGlobe er et storslået initiativ, der giver Danmarks unge det talerør – på egne præmisser – der er så nødvendigt for at fremtidssikre den demokratiske udvikling i vores samfund. Det er jeg stolt over at være en del af og kunne bidrage til".

Carsten Holst er leder af Filmby Århus. Han har tidligere været producer i Thura Film og Zentropa Productions, hvor han har skabt film og sociale kampagner til børn og unge, blandt andet den prisvindende novellefilm "Træneren", som også blev til Danmarks største kampagne mod seksuelle overgreb.

Simon Kvamm

Simon Kvamm er forsanger og sangskriver i Nephew og den ene halvdel af De Eneste To. Han er desuden journalist og har udviklet både radio- og tv-programmer. Han er blandt andet kendt fra satireserierne Rockerne og Drengene fra Angora.

Cathrine Gyldensted

"Det er fantastisk, at YouGlobe skaber en ambitiøs tænketank drevet af unge danskere med noget på hjerte og hjerne. Samtidig vil YouGlobe skabe nye mediemetoder, konstruktiv journalistik og lære alt det bedste fra sig til kommende generationer. Bare vent og se. Mange af fremtidens store og realisérbare visioner vil komme fra YouGlobe."

Cathrine Gyldensted har været undersøgende journalist, nyhedsreporter, radiovært og redaktionschef på Radio24syv, DR Nyheder, TVAvisen, Søndagsmagasinet og DR Ung. Hun har en mastergrad i anvendt positiv psykologi fra Pennsylvania.